Spiseligt grønt fra have og bag hegn…

Efter sådan et par dage med rigtig godt vejr, er det tydeligt at se, at både urter, blomster og ukrudt får energi til at vokse. Jeg plukker jævnligt af, hvad mine omgivelser har at byde på.  Bemærk, at jeg ikke kun nævner vores gårdhave, men alle ‘omgivelser’. Jeg synes virkelig man bør se sig om, for der er spiselige og smukke ting overalt. Bær i skoven, vilde æbler på stien og selvfølgelig lækre ting som skovsyre og kantareller. Og hvad du selv har sået i din have, skal selvfølgelig også høstes løbende over sommeren.

Men det er ikke kun de indlysende steder, der kan høstes spiselige og smukke afgrøder! Prøv at tage et kig rundt om i din nærhed, og du vil begynde at se, at der faktisk er mere end man skulle tro.

Udsigten mod banen, fra min lille, bitte, franske altan, hvor der trods alt er klemt både blåbærbuske og urter ind.

Jeg bor jo midt inde i byen. Faktisk så tæt på bymidten, man næsten kan komme – 300 meter fra gågaden, og 10 meter fra jernbanen. Man skulle tro, at der intet var at hente, her på stenbroen. Men det er der så absolut! Lige bag hegnet, ud mod banen, har tidligere beboere smidt deres haveaffald gennem mange år, og nu trives forskellige slags oregano og merian, på lige fod med de fedeste purløg i blomst. Jeg ved også, at hvis jeg går 400 meter hen til vores lokale ‘skov’, finder jeg både hyben og måske også brombær.

Selvfølgelig skal man ikke plukke, hvad har vokset lige op til en tæt trafikkeret vej. Men der findes faktisk en del grønne oaser midt i byerne, hvor man sagtens kan spise det høstede.

Appelsin-bær i vindeskarmen…

Ja, botanisk set er appelsinen et bær. Og i dag syntes jeg lige, jeg ville vise jer et af mine 2 appelsintræer.

De står i vindueskarmen året rundt og blomstrer i rigt mål – de får ikke meget vand, ingen gødning, og er ikke blevet pottet om de seneste 2 år. Alligevel bliver jeg overdådigt beriget med appelsiner i bunkevis.

Nåja, bunkevis er måske for meget sagt, for der er tale om mini-appelsiner, og der er aldrig nok til at koge syltetøj til et helt glas. Men det gør slet ikke noget, for jeg har fundet ud af at kombinere dem med med hindbær, til en fantastisk smagskombination.

Jeg sylter det selvfølgelig økologisk, og det indebærer et fravær af konserveringsmidler. Konserveringsmidler mistænkes for alt muligt, men min holdning er, at hvis man kan undvære det, kan man da lige så godt. Jo færre tilsætningstoffer, jo bedre.

I stedet konserverer jeg gerne, som man gjorde i gamle dage – det handler om simpel kemi (eller indviklet, hvis man ikke lige er kemi-typen 😉 ). Tørring, røgning, henkogning, syltning og mange flere metoder, som vi sagtens kan genoptage i vores egne køkkener. I forhold til syltetøjet, drejer det sig om, at sukkeret binder vandet, så bakterierne fortrænges, hvilket forhindrer syltetøjet i at blive dårligt. Også eddike og opvarmning til kogepunktet fortrænger bakterier, ligesom grundig rengøring af opbevaringsglassene og skoldning af dem inden påfyldning, er med til at sikre lang holdbarhedstid. Man skal ikke være bange for at lave mad uden konserveringsmidler. Hvis syltetøjet ser godt ud og dufter godt, er det godt! Hvis der er mug på overfladen, er det ikke godt længere – så simpelt er det. Vi er blevet alt for ‘dumme’ af, at producenterne i årevis har mærket vores fødevarer med ‘sidste holdbarhedsdato’. Tag ansvaret tilbage, og beslut dig selv for, om maden er god eller dårlig.

I skal da lige have opskriften på mit hindbær/appelsin-syltetøj. Det er ikke fordi opskriften er svær, men hvis I nogensinde får adgang til spiselige mini-appelsiner, synes jeg helt bestemt I skal prøve dette syltetøj.

Syltetøj lavet af hindbær og mini-appelsin

1 kg hindbær – Friske eller frosne. Det er selvfølgelig altid bedst at lave mad, når ingredienserne er i sæson, men flere af os, har jo ikke adgang til friske hindbær nogensinde – heller ikke i høstsæsonen, og så er de frosne meget praktiske.
750 gram sukker – Lidt mere, afhængig af antallet mini-appelsiner der kommes i.
Så mange mini-appelsiner du kan undvære – jeg kommer gerne 8-12 stykker i.

Bliv ikke skræmt over mængden af sukker i forhold til bær. Jo mere sukker, jo bedre konservering. Sukker er også en fantastisk smagsforstærker, så alt i alt, smager dette syltetøj mere intenst, og så kan man jo vælge at spise lidt mindre ad gangen 🙂

Fremgangsmåde:
Appelsinerne skylles og skæres i så små tern som muligt – skind og kød og det hele. Eventuelle kerner må gerne fjernes, selvom det ikke gør noget at koge dem med. Faktisk er de med til at give syltetøjet en fastere konsistens, hvis de koges med, da de indeholder en smule pektin. Hvis man vælger at koge dem med, kan de bare fjernes efter kogningen.

Hindbær (evt. optøede) og de ternede/hakkede appelsiner hældes i en sauterpande eller en gryde med bred åbning. Den brede åbning er vigtigt, da man gerne vil have meget og hurtig fordampning af væske fra syltetøjet. Jo kortere tid det skal koge, jo friskere smager det færdige syltetøje, og frugterne bliver ikke kogt til ukendelighed.

Sukkeret hældes i frugterne, og blandingen koges ca 10 min.

I forvejen skal man finde nogle god syltetøjsglas frem. Hvis man ikke spiser syltetøj så tit, eller man har små børn, som kan finde på at stoppe smørknive eller snavsede skeer i syltetøjet, er det smart at hælde syltetøjet på mange små glas. På den måde ødelægger man ikke store mængder syltetøj på én gang, da evt. smørrester i syltetøjet vil danne mug meget hurtigt.

Glassen skal renses og koges/skoldes godt, så der ikke sidder nogle bakterier tilbage. Husk, at også dine fingre sætter bakterier, hvis du fx rører ved de skoldede glas. Altså ingen fingre inden i, på kanten af, eller i lågene af de skoldede glas.

Hæld det spilkogende syltetøj på glassene og skru lågene på med det samme. På den måde vil der dannes et undertryk i glassen, når de køler af. Når du åbner et nyt glas, vil du høre det karakteristiske ‘klik’ af låget der giver efter for det udefrakommende tryk, og du vil vide, at indholdet stadig er godt og bakteriefrit (for skadelige bakterier).

Syltetøj var i gamle dage noget mere tyndtflydende ned i dag. Det skyldes diverse tilsætningstoffer i form af fortykningsmidler, men kan også skyldes tilsætning af pektin. Før i tiden var syltetøj dog det ‘fine’ og det pålæg, hvor man virkelig kunne smage de friske bær; og marmeladen var den type pålæg man lavede af rester fra saftkogningen osv. og den var tykkere og mere ‘udkogt’. Væn dig derfor gerne til, at der ikke er noget i vejen med dit syltetøj, hvis det ikke er så fast som du er vant til fra supermarkedet. Dit eget syltetøj vil til enhver tid være 100 gange mere lækkert end det købte.

Guerrilla gardening. Persillen angriber!…

Godt nok har jeg grøntsager på min franske altan (En altan af den meget lille slags, man lige knap og nap kan lufte dynen på, men ikke kan placere en havestol på.), men jeg har længe haft ondt af tanken om alle de mange gårdhaver, der står uopdyrkede i alle danske byer. – Tænk så meget god plads, der spildes på græsplæner, der ikke bliver brugt!

Selvfølgelig skal der være smukke blomster at se og dufte, og borde, bænke og stole at hygge ved, men grøntsager kræver ikke meget plads og kunne tilføje endnu en dimension til vores haver. Hvis alle der havde lidt tid og overskud dyrkede en smule grøntsager i baghaverne, kunne der slås flere fluer med et smæk. Jeg er af den klare overbevisning, at det ville give afkast på rigtig mange planer; For det første ville det give helt konkret afkast i form af, at vi ikke skal starte bilen for at køre i Brugsen efter grøntsagerne. Prisen på en sølle potte persille er også nok i sig selv til, at jeg hjertens gerne lægger lidt tid og energi på dyrkningen af det. For det næste vil det give lidt reellt liv til baghaverne – hvor tit kommer du egentlig i din baghave? Hvis du bor i lejlighed med fælles gårdhave, er sandsynligheden stor for, at du sjældent bruger fællesarealet. Hvis du har fået din egen lille køkkenhave, vil du uværgeligt have større lyst til at komme i haven, og det vil føre både frisk luft og sociale kontakter med sig 😉

For det sidste mener jeg det er en god idé selv at dyrke grønt, hvis man kan, for jo mindre du skal købe udefra, jo mindre skal der bruges benzin på transport fra Spanien, Argentina, eller fra det opvarmede drivhus på Fyn. Og så er det jo i øvrigt ret fantastisk at så et frø, se det komme, og til sidst få lov til at spise sin egen produktion.

…..

Jeg bor som sagt i lejlighed. Midt inde i byen. I vores ejerforening havde vi i dag den årlige arbejdsdag, hvor vi samles og får sat skik på ukrudt mellem fliserne, havemøbler med trang til en kærlig omgang og ubrugte cykler, der skal køres på lossepladsen. Midt i knokleriet fik jeg øje på vores lille bed, hvor der plejer at stå nogle store buske. Det gik op for mig, at nogle af buskene var fjernet. Det skal siges, at det bestemt var tiltrængt. De var simpelthen ved at vokse hen over havemøblerne. I stedet var der nu et stykke på ca. 1,5×1 meter, uden beplantning. En nabo og jeg blev hurtigt enige om, at vi da burde plante noget på pletten, men frygten for at bureaukratiet i foreningen ville tage over, hvis vi officielt skulle have et forslag til køkkenhave på dagsorden til bestyrelsesmøde, gjorde at jeg tog sagen i egen hånd.

Jeg fik lånt en bil og kørte i det lokale byggemarked. Det var ikke meget forskelligt der var at finde på nuværende tidspunkt af året, men nogle sække jord til økologisk dyrkning var der da, og den lokale Netto kunne supplere med nogle potter krydderurter fra grøntafdelingen. I Føtex fandt jeg nogle poser frø i 10-kroners-øen og så var jeg kørende. Jorden i bedet blev løsnet og blandet med købe-jorden. De købte krydderurter blev delt i en mangfold af mindre planter – en potte purløg kan fx. strække til en hel meter, når den bliver delt ud. I mellem de fuldt udvoksede krydderurter, blev der sået rækker af dild, mere purløg og en plet med rucola.

For at opsummere, kaldes det jeg er i gang med, noget så fint som guerrilla gardening. Et fænomen, som i mange år har været kendt og praktiseret i udlandet, og til tider også i Danmark. Det handler simpelthen om at dyrke grønt (blomster eller grøntsager) på steder, hvor der ikke er givet tilladelse. Nogle gange bruges guerrilla gardening som politisk protest mod asfaltdjunglens goldhed, mens det andre gange bruges til at dyrke grøntsager til gavn for folket. Se fx. disse links:

http://da.wikipedia.org/wiki/Guerrilla_gardening

http://signewenneberg.dk/2009/10/guerrilla-gardening/

Jeg synes det er et fedt koncept – ikke fordi det er ulovligt eller gjort uden tilladelse, men fordi vi burde dyrke meget mere jord, og fordi bureaukrati oftest betyder, at ingen gør noget i sidste ende. Jeg har i hvertfald tænkt mig at forsøge at praktisere det noget mere. Har du modet til at udsætte dig for naboerne fnys eller nedsættende bemærkninger om manglende råd til at købe mad? Hvad med en række purløg bag hækken i din gårdhave?

Join the army…