Italienerne og dyrlægens natmad...

Tiden nærmer sig, hvor jeg skal sige farvel til min lejer, og efterhånden meget gode veninde, Elisa fra Italien. Elisa har boet hos os i omkring 9 måneder, mens hun har arbejdet på den Internationale skole i Aalborg. Jeg har lært en million ting om såvel italiensk som dansk kultur – tingene bliver ligesom sat i perspektiv, og man opdager sågar sider ved sin egen kultur, man aldrig har tænkt over. Hvad bruges æggedeleren fx. til og hvorfor har vi osteskærere, når man bare kan bruge en almindelig kniv til både ost og æg? At det meste af den store verden ikke spiser ‘madder’ eller madpakker ligesom vi gør i Norden, vidste jeg jo godt. Men jeg havde da aldrig tænkt over, at det i naturlig forlængelse heraf betyder, at man ikke nødvendigvis ved hvad osteskærere eller æggedelere bruges til, når man ikke har behovet for tynde, flade pålægsskiver, der passer ned i en flad madkasse.

Elisa og hendes kæreste (som i flere perioder har været på besøg hos os) har nu behørigt fået indkøbt alle manglende remedier til at producere danske ‘madder’, og derfor var tiden også kommet til, at de skulle bydes på det store smørrebrødsbord! For hvis der er noget jeg har lært i Danmark, så er det, at man jo ikke bare kan sammenstykke brød og pålæg, som man selv lyster. NEJ! Er du da vimmer mand! Æg går jo fx. slet ikke sammen med sky, og spegepølse og karrysalat er en sjælden set kombination. Ergo måtte italienerne i lære som smørrebrødsjomfruer for en aften…

Det er slet ikke særligt ofte, vi laver dansk mad hjemme hos os. Dansk mad er dejligt en gang i mellem, og jeg vil bestemt ikke undvære andestegen til Mortens aften, koldskålen om sommeren eller den skønne, danske citronfromage min mormor lavede. Desværre synes jeg ofte, at det danske køkken er præget af den lange periode med Frøken Jensens kogebog – hun gjorde et godt stykke arbejde, den kære frøken, men der er vist ingen, der kan beskylde hende for at overkrydre maden. Hvis man som jeg – og som de fleste yngre mennesker i Danmark – efterhånden har fået øjnene op for friske grøntsager og udenlandske køkkener, kan danske retter være en temmelig smagsforladt oplevelse. Alle de gammelkendte retter med kartofler, brun sovs og kød i én eller anden form, smager jo egentlig kun af salt og umami (den i øvrigt lækre ‘kødsmag’ de fleste af os kan lide). Uden en salat eller andet lækkert tilbehør, ville vi nok gå kold i de retter efter kort tid. Undtagelsen der bekræfter reglen er dog Smørrebrødet! Det er fantastisk hvordan man kan kombinere brød og pålæg, til så lækker en spise. Endda i kombinationer, jeg aldrig ville have troet passede sammen.

Tag fx. Dyrlægens natmad. Hvem pokker kunne have forstillet sig, at leverpostej og saltkød kunne gå sammen? Og endnu mere underligt bliver det, når man skærer et stykke blævrende sky, og lægger ovenpå. Men dejligt smager det.

På et punkt afveg jeg dog kraftigt fra den danske tradition: Jeg serverede smørrebrøddene som aftensmad. Jeg ved godt, at danskere vil give mig på puklen for det, for det er da helt forkert, men det var altså lige det eneste tidspunkt der passede for os. Prøv selv at gå i mod traditionen og servér en omgang smørrebrød for familien – jeg tror ikke de vil brokke sig

Vi lavede 6 forskellige slags smørrebrød, og jeg forberedte kun ingredienserne, hvorefter Elisa, Marco og to veninder blev sat til at samle de endelige smørrebrød. Nyd resultatet…

About these ads